Rejsebeskrivelse 2, 25. maj 2005 - ”Internationale fodboldstjerner i 5 min…"

Da jeg har været så kåd at tilmelde mig Berlin Maraton i september i år, er det påtrængende vigtigt, at træningen holdes ved lige, når jeg arbejder i Damaskus. Derfor har jeg fået lov at træne sammen med et syrisk atletikhold på Abbasiyeen - det nationale atletik- og fodboldstadion. Onsdag den 25. maj havde jeg derfor inviteret vores medarbejder i Damaskus og to af mine danske venner med på stadion til en lille træningstur på rundbane. Efter løbeturen var det planen med et langt bad, og så en god middag inden aftenens Champions League finale, som vi skulle se på storskærm på en af byens caféer. Men inden da fik vi os en lille overraskelse!

Da vi nærmede os, var der mange flere mennesker end normalt. Det var også et stort opbud af vagter, og vi fandt hurtigt ud af, at vi måtte udskyde vores 10 km til fordel for en kamp i AFC Champions League (Mellemøstens udgave af den europæiske) mellem Al-Jaish fra Syrien og Al-Ahli fra Saudi Arabien. Vi ærgrede os umiddelbart lidt, men bestemte os for at droppe træningen og i stedet kigge indenfor på stadion. Da vi kort herefter mødte stadionvagten Ali, og fortalte at de tre af os var fra Danmark, blev vi venligt som altid eskorteret uden om billetlugen og ned til spillerindgangen, hvorved vi både kom gratis til fodbold og fik os noget af en uvant oplevelse:

På det tidspunkt var der nemlig kun 7-8 minutter til kampstart, så da vi gik ind på stadion (to høje lyshårede fyre og jeg med en sort taske med min bærbare computer i hånden) gik hjemmepublikummet fuldstændig amok – på den gode måde! Alles ansigter vendte sig mod os med store smil, flagene blev kastet i luften, stortrommerne fik et ekstra hug, og der blev sunget syriske fodboldslagsange til UG rettet mod os. I små fem minutter følte vi os næsten som rigtige fodboldstjerner. Med vores entre troede de fleste nok, at vi var en tysk storklub på opkøb i Damaskus? At begge mine venner i Danmark spiller serie 2, og at jeg stoppede med at spille fodbold i Højslev, da jeg var seksogethalvt, var der ingen der behøvede at få at vide : )

Da kampen kort efter gik i gang, rettede fokus sig imidlertid hurtigt på det, det hele handlede om. Desværre er Syrien endnu ikke den helt store fodboldnation, så på hjemmebane i denne sidste kamp i turneringen havde de mest æren at spille for, mens saudierne med en sejr kunne kvalificere sig til kvartfinalerne. Da Oddset ikke er nået til Syrien endnu, valgte jeg og mine to kammerater at vædde en flaske vin om resultatet. Vi gættede på 0-3, 1-3 og 1-4. Desværre var vi for optimistiske: Kampen endte 0-4 efter at Al-Jaish havde fået både træneren og to spillere sendt fra banen.

Men publikums opbakning fejlede bestemt ingenting. Der blev sunget fodboldsange uafbrudt, og selv om vi ikke forstod meget af indholdet, så kunne vi genkende en del af de mellemøstlige pophits, som sangene var bygget op omkring. Måske var det meget godt, at vi ikke kunne tyde teksterne, i betragtning af de par vers, vi fik oversat til engelsk. Da en spiller fra Al-Ahli blev skadet blev der nemlig sunget noget i retning af ”Take him to the container” og da dommeren uddelte det tredje røde kort sang de ”Put it up your…” – fint at opleve at der ikke er forskel på tilskuerne til FCK-Brøndby derhjemme og tilskuerne her, når det gælder om at genere modstander og dommer. På en god dag kan man vel næsten kalde det for kulturel globalisering : )

Trods nederlaget var det en spændende oplevelse, og som altid blev vi mødt med smil overalt. Selv da jeg til sidst ville have et billede af de kampklare betjente – der faktisk så ret cool ud som de sad der på trapperne – ja, da lyste smilene op på alles ansigter, og så var det billede ”ødelagt”.

Efter kampen fik vi den gode middag som planlagt, og så blev vi samme aften vidner til en af historiens vildeste finaler mellem Liverpool og Milan, der blev spillet i Istanbul. Først 0-3, så 3-3, så forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence – fantastisk! Der går nok endnu et par år, før vi kan forvente det samme fra Al-Jaish og Al-Ahli – men de prøver...

Læs den officielle AFC Champions League beretning fra kampen her.

---
Rejsebeskrivelse 1, mandag 23. maj 2005
Selv om man garderer sig med yoghurt- og stoppiller, og selv om man tænker sig om nogenlunde fornuftigt ved ikke udelukkende at leve af de shawarmaer, der bliver lavet lige ud til gaden med 35 grader i skyggen, så må jeg endnu engang sande, at en kombination af en hektisk periode og en anden verdens bakterieflora næsten altid får en ned med nakken, når man er i Damaskus. Kun én gang ud af seks mulige er det lykkedes mig at undgå at blive syg :(.

Heldigvis er jeg indlogeret i vante omgivelser på værelse 102 på det lille hyggelige Sultan Hotel lige over for den gamle banegård, så jeg får den hjælp, jeg har brug for. Og normalt går det jo over i løbet af et par dage, så jeg håber det bedste.

Men I skal ikke helt snydes for et par nye billeder. Nedenfor ser I den helt nye The Brush 2005. I forhold til den gamle model er mønstret på glasset ændret, piben er blevet højere, der er indsat to ens sten i selve pibestykket, og med den nye top kan man nu også bruge hun-pibehoveder på The Brush som på vores andre piber. På billedet til højre ses en luksusudgave med Beirut Boa slangen. Håber I kan lide det nye design.

Billederne er taget fra terrassen på Sultan Hotel i Damaskus.

--- til top ---