Tips & tricks

Opsætning
- Pak tobakken løst og jævnt i koppen ved at dele tobakken mellem fingrene, når du putter den i. Herved får du det bedst mulig træk gennem vandpiben, og der spares på tobakken.
- Pak tobakken op til kanten, hvor sølvpapiret eller risten skal lægges over. Herved får du kullet tæt på tobakken og varmen udnyttes optimalt. Har du normalt meget blus på dit kul, og oplever at det giver tobakken en skarp eller bitter smag, kan du nøjes med at fylde lidt mindre tobak i koppen for at danne afstand mellem kul og tobak.
- Hvis du bruger sølvpapir hen over tobakken så sørg for, at de huller, du prikker i sølvpapiret, er så små som muligt, så kullet og tobakken holder længst muligt.
- Vend den mest skinnende side af sølvpapiret vender nedad, så holder den bedst på varmen fra kullet.
- Når du har pakket koppen med tobak og puttet sølvpapir på, og du skal til at montere den tilbage på vandpiben, så hold din håndflade over toppen af koppen og pust gennem koppen fra dens underside, giv slip med håndfladen og fortsæt med at puste en lille smule. Det sikrer det bedst mulige træk og frigør de små huller i koppen for evt fastsiddende tobak.
- Hvis piben er svær at montere i glasset, kan pakningen evt. fugtes lidt med vand eller en dråbe opvaskemiddel.
- Hvis samlingen ikke er lufttæt, fordi piben sidder for løst i glasset, kan pakningen tages af, lidt tape kan køres omkring piben, hvor pakningen skal sidde, og pakningen puttes på igen.
- Opbevar din tobak i en lufttæt beholder, fx en tæt lukket plasticpose, plasticbeholder eller andet, så tobakken ikke tører ud og mister smagen.
- Tobakken opbevares fint ved stuetemperatur, men ved lang tids opbevaring, kan det med fordel lægges i køleskab eller fryser.
 
Mere røg?
- Sørg for, at din vandpibe er tæt, så du ikke trækker falsk luft ind, som fortynder røgen.
- For en fyldig røg kan du bruge to stykker kul, men sørg for, at der ikke kommer alt for meget blus på, da det kan give en skarp smag, hvis tobakken brænder for hurtigt.
- Start med at lægge kullene i yderregionerne på tobakskoppen og flyt dem efterhånden længere ind mod centrum i løbet af den tid, du ryger. Det får tobakken til at holde længst muligt og brænde jævnt.
- Hold øje med kullene, hvis du hele tiden vil have godt med røg fra din vandpibe. Sørg for at ovenskydende aske 'bankes' af dem, så de afgiver en god varme hele tiden. Du kan evt bryde et stort stykke glødende kul op i mindre dele med din tang og fordele stykkerne jævnt.
- Det er helt op til dig selv, om du vil inhalere røgen eller ryge på samme måde, som man ryger en cigar. Det sidste kan kun lade sig gøre, hvis der er godt med røg i slangen.
 
Prøv at
- putte isterninger i vandbeholderen eller at sæt vandbeholderen med vand i fryseren, indtil der lige er dannet et tyndt lag is på vandoverfladen. Det gør røgen ekstra kølig og blød.
- skære en appelsin eller andre frugter i både og put det i vandet. Det gør ikke den store forskel i smagen, men det ser skægt ud, når de bobler rundt.
- blande forskellige typer af tobak og find den blanding, der passer dig. Eksempelvis kan du bruge myntetobak sammen med andre smagsvarianter for at give tobakken en friskere smag, men andre sammensætninger kan give overraskende gode resultater. Fx kan jordbær med æble eller citron med mango sammensættes med et godt resultat.
- blande en smule honning i tobakken for en blødere og endnu sødere smag
- blande (sød) rødvin i vandet. Det giver lidt farve og smag.
- hælde appelsin- eller æblejuice i beholderen i stedet for vand. Det kan give et yderligere boost til frugtsmagen. Det samme gælder med cola sammen med colatobak, og kaffe sammen med cappuccinotobak
- bruge mælk i stedet for vand. Det kan give en lidt tykkere røg, men også tilsvarende mere rengøring.
- eksperimentere med forskellige opsætninger fra gang til gang, så du kan sætte din vandpibe op på lige den måde, der passer til dit humør.

Husk at
- udskifte vandet og rengøre din vandpibe hver gang efter brug. Især hvis du har eksperimenteret med fx mælk i stedet for vand.
- afmontere slangen og puste hårdt i den før og efter brug, så du er sikker på, der ikke gemmer sig større partikler, du kan komme til at suge ind, når du ryger.

Masser af flere tips og tricks
Du er meget velkommen i vores vandpibe-forum.dk, der er Danmarks største debatforum om vandpiber, hvor du kan snakke med os og mange andre vandpibeinteresserede - nybegyndere som eksperter:

vandpibe-forum.dk