 Klik for stort billede
|
|
Hellere satse end fortryde
Berlingske Tidende 24. juli 2006
God forretning: Søren Boutrup er 33 år og indehaver af firmaet roolig.dk. Han sælger vandpiber og har en omsætning på et sted mellem en og to millioner kroner om året. Han vil gerne se mere vækst, og det kommer kun, hvis man satser, mener han.
Af Stine A. Mathieu
Søren Boutrup fik ideen til at sælge vandpiber sammen med sin ven og tidligere partner i firmaet, da han skrev speciale på Statskundskab for næsten tre år siden.
»Det var fuldstændig tilfældigt, at det blev vandpiber og ikke et computersoftware eller græs,« fortæller Søren.
»Hvis telefonen havde ringet, og vi var blevet afbrudt, så var det sikkert aldrig blevet til noget. Men vi fik banket en stemning op, og så tog det ene bare det andet,« tilføjer han.
Søren og vennen fik en halv times rådgivning på EVU, og så satte de sig ind i et fly til Syrien.
»Vi havde skrabet 25.000 kroner sammen til projektet, og 10.000 af dem skulle vi købe vandpiber for. På vejen i flyet snakkede vi om, hvad en vandpibe mon ville koste, og hvor meget vi skulle tjene på den, for at det ville kunne løbe rundt,« siger Søren Boutrup.
Turen og handlen var ikke helt problemfri, men det lykkedes at nå turens mål.
»Vi fik sendt en pakke med vandpiber af sted med flyet til Danmark i sidste øjeblik. Vi havde haft en masse problemer undervejs, og så forsvandt pakken i bagagen på vej hjem. Da den endelig dukkede op i Danmark, var en tredjedel af indholdet ødelagt, men det var, hvad man måtte forvente, når vi ikke havde prøvet det før. Vi havde den indstilling, at hvis vi kom hjem og ikke fik solgt en eneste vandpibe, så var vi i det mindste blevet den oplevelse rigere,« fortæller Søren Boutrup.
Største barriere
Efter tre måneder havde firmaet fået de 10.000 kroner hjem igen, og i år regner Søren Boutrup med for andet år i træk at nå op på et sted mellem en og to millioner kroner i omsætning. Lige nu er det ikke omsætningen, der bekymrer ham mest, men barriererne for at ekspandere.
»Da vi første gang kontaktede banken og sad over for en 23-årig bankmand med lyserødt slips og sagde vandpiber, Syrien og internet, så var svaret klokkeklart nej til en lån, og det var måske meget forståeligt,« griner Søren Boutrup. Men at vi stadigvæk får afslag på både lån og kassekredit, det forstår jeg ikke. Firmaet har jo været i konstant vækst.«
»Vi har næsten altid udsolgt, og når jeg alligevel er i Syrien og får lavet 100 vandpiber, så kan jeg lige så godt få lavet 100 mere samtidig. Men det er der ikke penge til. Vi skal have for mindst en halv million kroner varelager, ellers bliver det jo aldrig til noget, Nu skyder jeg selv de penge i det, selvom det betyder, at jeg må vente på lønnen. Men jeg går lige fra SU, så jeg er vant til at leve billigt,« forklarer han.
»Når det her bliver en god forretning, så vil jeg hellere satse det hele og udvide til Skandinavien eller resten af verden, så spændingen bliver forhøjet. Ikke nødvendigvis for pengenes skyld, men for udfordringernes skyld. Jeg vil hellere gå videre end at sidde bagefter og fortryde, at jeg aldrig turde tage chancen,« slutter Søren Boutrup. |
| |
|
--- til top --- |
 Klik for stort billede
|
|
Rejsende i ro og vandpiber
Jyllands-Posten 7. december 2004
Når måneden er omme, har det københavnske firma Roolig.dk solgt flere end 1.000 vandpiber, siden ideen blev født i en hængekøje på Pappa Hotel sidste sommer. JP København har mødt den ene af firmaets to pibesælgere på indkøbstur i Syrien.
Af Martin Darling
Hvis det var lovligt at lave reklamer for tobaksprodukter, ville Søren Boutrup ikke et sekund være i tvivl om, hvordan vandpiberne fra Roolig.dk skulle markedsføres:
En kæderygende mand suger sig gennem den ene cigaret efter den anden, mens han stresset tripper frem og tilbage. Så skifter billedet til en harmonisk og afslappet vandpiberyger, der bobler på mundstykket til firmaets ferrarimodel - kongepiben.
»Du kan ikke ryge en vandpibe på en stresset måde. Det er simpelt hen umuligt ikke at tage den med ro. Det er jo helt utænkeligt at forestille sig, at man er supernervøs og så lige ryger en vandpibe lynhurtigt, inden man går til eksamen,« siger Søren Boutrup og suger selv afslappet på sin vandpibe, mens den sagte boblen understreger hans ord.
Han sidder på restauranten Beit Jabri i hjertet af Syriens hovedstad Damaskus' gamle bydel. Roen er for alvor faldet over ham, efter at han denne morgen endelig fik sendt et ton vandpiber hjem til Danmark, hvor de lander lige midt i julehandelen. Inden han selv flyver samme vej, skal endnu et ton sendes nordpå.
Vandpiber er trendy
Den danske vandpibekøbmand puster igen en lille sky af den sødlige frugttobak ud mellem læberne og læner sig tilbage i stolen. Han har svært ved at skjule sin tilfredshed med firmaets udvikling.
Lige siden han for tre et halvt år siden landede i Syrien for første gang, har hans drøm været at vise andre, at Mellemøsten er andet end geværkolber, bilbomber og undertrykte grædekoner i sorte gevandter. Og efter halvandet års hårdt arbejde er den drøm nu for alvor ved at blive til virkelighed.
»Det er jo trendy. Vandpiber er trendy. Vi har haft shawarma og falafel længe. Men det er jo stadig sådan på grillbarsniveau. Det her er smart og tjekket, og det har været en kæmpe tilfredsstillelse for mig at vise, at det altså også er Mellemøsten,« siger den 32-årige cand.scient.pol.
Sammen med partneren Kåre Wenzel driver han virksomheden Roolig.dk, der har adresse på Frederiksberg. Efter halvandet år har de skabt sig en solid position på det voksende marked, og deres specialdesignede piber er blandt andet at finde på natklubben Vega, i kæden af Bahne-butikker, hos den traditionsrige tobaksforretning W.Ø. Larsen på Strøget og i den eksklusive design- og møbelforretning Casa Shop i Store Regnegade.
Netop Casa Shop var et af de første steder, Søren Boutrup spadserede ind med sine hjemmedesignede piber og sommerfugle i maven for godt seks måneder siden.
»Indtil da havde vi kun solgt over nettet. Men vi syntes, at vi havde sådan nogle tjekkede vandpiber, at det var tid til at komme videre,« fortæller han.
Og det kom de. Selv om det havde været en stor sejr for ham blot at få lov til at stille en enkelt vandpibe op til pynt i butikken, så endte det med, at han fik solgt ti vandpiber og derefter kunne vandre ud med sin første store skalp som udfarende vandpibesælger. Men inden da havde de to venner måttet lægge et stort forarbejde for at kunne skrue et produkt sammen, der kunne mase sig ind på det danske marked.
»Det var allerede muligt at købe vandpiber i Danmark. Så vi besluttede at lave noget helt specielt. Godt nok så også lidt dyrere, men det, mente vi, var vejen frem,« fortæller den ene halvdel af firmaet, hvis dyreste model koster 1.300 kroner.
Et halvt års forarbejde
Derfor begyndte det hele med et halvt års forberedelse, hvor duoen rejste til Syrien for at udtænke deres helt egne modeller i stedet for blot at købe et læs færdige piber hjem.
Jagten gik gennem de små gader nær Damaskus' oldgamle bymure for at finde de fineste og smukkeste glas, videre for at få fat i de bedste rør og helt til Aleppo i det nordlige Syrien for at finde de helt rigtige slanger og dimser, der skulle gøre Roolig-piben komplet. I sidste ende skulle de også finde et helt syvende sted, som kunne samle det hele.
»Det har været et kæmpe arbejde. Og lige så meget som jeg beundrer den ro og afslappethed, som araberne har i sig, lige så frustreret bliver jeg over den, når det gælder forretninger. Det var og er et kæmpearbejde at holde snor i det hele. Det er helt anderledes end derhjemme. Hvad gør man, når man kommer for at hente et stort parti varer og så får at vide, at det havde de lige glemt overhovedet at sætte i gang? Eller når man kommer med 100.000 kr. i lommen og en tolk for at holde møde for så at finde ud af, at ham, man skal holde møde med, har tænkt sig at holde møde med fire andre om fire forskellige ting på nøjagtig samme tid,« siger Søren Boutrup og smiler bredt, mens han slår ud med armene.
Samtidig har han måttet erkende, at han er nødt til at være tæt på selv de alleryderste led i processen. Mange af hans forbindelser har ikke den forståelse for detaljer, som er nødvendig for, at piberne kan sælges i Danmark. Desuden tager de færreste ansvar på sammen måde som herhjemme, når det går galt. For eksempel blev et helt parti glas leveret i rød i stedet for hvid.
En god icebreaker
»Så er en meget almindelig reaktion fra leverandøren, at det ikke var hans skyld. For han havde sagt til sin medarbejder, at det skulle være på den måde. Så det er altså ikke hans ansvar. Sådan en forklaring ville jo være helt langt ude herhjemme. Men det betyder, at vi er nødt til at være tæt på det hele, og det koster meget energi.
Men det er også fascinerende. Vi ville ikke kunne overløbes af nogen, selv om de havde millioner af kroner at gøre godt med. De problemer, vi slås med, kan man ikke betale sig fra. Sådan er det bare, og det er på en måde ret sjovt.«
Rundt omkring i restauranten er flere kunder kommet til, selv om kulden fra den syriske vinter overalt forsøger at trænge sig indenfor. Der pulses lystigt på piberne rundt omkring ved bordene. Både af forældre, der har børnene med på restaurant, af unge par, der stirrer hinanden dybt i øjnene, og af grupper af studerende, der har fået fri fra skole og skal have en pibe og et spil backgammon, inden lektierne kalder.
»Det er også det der, jeg godt kan lide ved vandpiben. Det er meget socialt, når man deler en vandpibe. Samtidig viser det, at man tager sig tid til noget. Det er også derfor, den er ved at blive et hit derhjemme. Det er en god icebreaker, når man er i byen. En god indgang til samtalen,« mener Søren Boutrup, der selv med stor succes har prøvet at ryge vandpibe på et stævnemøde.
»Der opstår en speciel kontakt, når vandpiben bliver tændt, og araberne her er simpelt hen så stolte af, at nogle mennesker i Vesten er ved at tage den til sig. De bliver simpelt hen så glade, når de hører, at der når andre ting end billeder af terrorisme og mørk middelalder frem til vores verden. Og jeg bliver utrolig stolt, når jeg møder den reaktion,« fortæller Søren Boutrup. |
| |
|
--- til top --- |
 Klik for stort billede
|
|
Chill i Børsens nyhedsmagasin - 7. oktober 2004
|
| |
|
--- til top --- |
|
|
Indretning: En kølig koger
Berlingske Tidende 29. august 2004
Vandpiben hører normalt ikke til på disse breddegrader, men nu er den her, både i designforretningen og til personalefesten.
Af Bente Linnéa Friis
VANDPIBEN KAN Gå på vandet for tiden. Fra at være et kuriøst indslag i den vestlige kultur fører den sig pludselig frem i de højere lag, og i den danske hovedstad er den just rykket ind hos Casa Shop, en af byens eksklusive design-møbelforretninger.
»Det er ret nyt, og vi sprøjter dem ud. Der går ikke en dag, hvor vi ikke sælger vandpiber . De seneste tre dage er der gået ti,« siger butikkens indehaver, Torsten Dam.
Kunderne er typen, der vil være med på beatet. Aldersmæssigt strækker de sig fra teenagealderen til 40 år. De køber ikke en vandpibe for at rå-ryge, men bruger den som middel til at geare ned, for at ryge vandpibe tager tid. Desuden er den blevet en bryllupsgave for dem, der godt vil skille sig lidt ud.
»Der er for tiden en fascination af den arabiske kultur. I Casa er vi påvirket af den med vores lave puffer, bakkeborde og Marokkopuder – og piben hænger godt sammen med netop det beduin-agtige, som har noget lounge og afslappet over sig,« siger Dam og tilføjer, at den samme tendens går igen i andre storbyer.
HAN ER HELLER ikke ene om fænomenet i Danmark. En søgning på Google giver små 1.000 danske hits om fænomenet, og Kåre Wenzel og Søren Boutrup er med deres site Roolig.dk blandt dem. De startede ved årsskiftet deres virksomhed, som bl.a. leverer til Casa Shop.
Kåre Wenzel vil ikke ud med firmaets omsætning. Men en femdobling siden januar er det mindst blevet til. Og alene over sommeren er der sket meget godt, siger Kåre Wenzel.
Det er hot at lave en event med vandpiber . For eksempel er Kåre og Søren og deres vandpiber en del af fester på in-steder i København som Silo og Luftkastellet, »hvor DJs-typerne kommer«. For nylig var piberne en del af en personalefest på spillestedet Vega. Interessen hos cafeer er blevet mere positiv. Det er slut med at sige, at vandpiber og hash er ét fedt og hører til på Christiania.
»En del af de private kunder begynder efterhånden at vide mere om vandpiber . De begyndte med at ryge en billig model og vil nu have noget bedre. Det mærkes også på valg af tobak. Man starter med den søde æbletobak, men nu interesserer også de mindre søde tobakker. Det er som med vin. I starten var vin lig med Okseblod, i dag er vi i et meget højere leje, hvor mange finesser spiller ind,« siger han.
KåRE WENZEL OG Søren Boutrup nøjes ikke med at importere færdige varer fra Damaskus, som siges at have nogle af verdens bedste vandpibemagere. De designer selv deres modeller, fordi der var »for megen tilfældighed« over det eksisterende udvalg.
»Vi er ikke uddannet inden for design, men er interesseret i det og vil have en mere enkel og stilren linie end den, man normalt ser på Nørrebro og Istedgade. De forskellige dele af piben skal, ud over at være af en god kvalitet, matche,« siger Kåre Wenzel, der også studerer psykologi og kommunikation, mens hans partner er uddannet cand. scient. pol.
Firmanavnet roolig.dk udspringer af, at de to gerne vil sende et signal om, at man midt i
ræset skal tage sig tid til at sænke skuldrene og reflektere lidt over tilværelsen.
»Det gode er også, at vandpibe og samvær hænger sammen. Det er lidt som at hygge sig omkring et lejrbål, hvor man snakker om alt og kommer tættere på hinanden,« siger Kåre Wenzel, der som Torsten Dam har et bud eller to på, hvorfor vandpiben fænger: Globaliseringen og menneskets behov for at prøve noget nyt.
»Tidligere var vi interesseret i Indien, USA og Østeuropa – nu er det Mellemøsten. Jeg tror også, at mange ryger vandpibe , fordi de – lige som Søren og jeg – vil vise deres åbenhed over for Mellemøsten. Vel er der meget skidt, men også meget godt,« siger Kåre Wenzel.
|
| |
|
--- til top --- |
|
Klik for stort billede